e-Boks vælger Zupa Recommended fra inderst til yderst
e-Boks’ samarbejde med Zupa Recommended dækker nu hele værdikæden fra udvikling af digitale services over BtB, relationssalg til klassisk markedsføring og til aktivering af sponsoratet af Caroline Wozniacki.
Der er ikke tale om et nyt samarbejde mellem e-Boks og Zupa Recommended, men omfanget af arbejdsopgaver er blevet så omfattende udvidet, at Zupa Recommended nærmest betragter e-Boks som ny kunde.
e-Boks får således fremover ’full service’ hos Zupa Recommended, hvilket betyder, at bureauet hjælper med alt fra den grundlæggende backend til de kunde- og forretningsvendte løsninger.
- Vi er meget glade for, at det er lykkedes at samle rigtig mange af vores aktiviteter hos Zupa Recommended. Det giver en åbenlys synergi for vores kommunikation og vores forretning, at Zupa Recommended er involveret i produktudviklingen, pakketeringen af produkterne og den kommunikative eksekvering på både BtB og BtC siden, siger Marketing & Communications Director Pernille Brandis Rosengaard fra e-Boks.
Den røde tråd
Hos Zupa Recommended vurderer kontaktchef Allan Orup Hansen, at de mange nye opgaver, som Zupa Recommended nu er blevet tiltroet, øger muligheden for at skabe endnu større sammenhæng i e-Boks’ kommunikation.
- Det er klart, at når vi er med til at udvikle og optimere selve produktet, så dukker der en masse idéer og tanker op i forhold til, hvordan vi får det ud at leve i den anden ende.
- Med det nye samarbejde er vi med hele vejen rundt og kan være med til at skabe sammenhæng fra den overordnede massekommunikation, sponsoratet med Caroline Wozniacki og ned igennem tragten til salget og den løbende kundekontakt.
- Det er skønt at være med til at sikre den røde tråd i al e-Boks’ kommunikation, for det er i den slags scenarier, at vi for alvor kan gøre en forskel for kundens forretning, siger Allan Orup Hansen.
Samarbejdet er i fuld gang og har allerede involveret den nyligt overståede e-Boks WTA tennisturnering, profilbrochurer, websites, etc.